Ved indlevering af rensetøj bliver tøjet mærket og sorteret i varegrupper og farver, og alle lommer gennemgås for glemte effekter.

Herefter detacheres tøjet, hvilket vil sige, at pletterne forbehandles af vores dygtige detachøse, som har mange års erfaring i at behandle pletter på tøj. Nu renses tøjet i rensemaskine. Rensemaskinen er udformet som en slags stor vaskemaskine, og kan tage 15 kg tøj ad gangen. Tøjet renses i skånsomme væsker i 2 bade, hvorefter det tørres.

Til tøj, der kan tåle vand, kan vi også tilbyde ”Vådrens”, som er en mellemting mellem rens-ning og vask. Princippet her er en blid vask i specialmaskine, og virker som en håndvask af tøjet. Der bruges ekstra lang iblødsætning samt en specialudviklet sæbe.

Herefter gennemgås tøjet omhyggeligt. Er der rester af pletter, der ikke er forsvundet i renseprocessen, behandles pletten efterfølgende, hvis det er muligt uden at skade tøjet. Dette vil altid ske på den mest skånsomme måde. (Det er sjældent muligt at fjerne pletter på silke.) Af og til må tøjet renses flere gange i rensemaskinen for at få alle pletter af.

Denne proces kan tage lang tid, og det bliver der taget hensyn til, når kunden får oplyst leveringstiden på rensetøjet. Derfor kan der være store fordele ved, at vælge et renseri med en lang leveringstid. Det giver renseriet lejlighed til at være omhyggelig i behandlingen af tøjet, og er et udtryk for at renseriet ønsker så godt et resultat som muligt.

Efter renseprocessen kommer tøjet over til finish-afdelingen. Her dampes tøjet først på forskellige dampginer - afhængig af om det er jakker, bukser, kjoler eller skjorter. Herefter går tøjet videre til vores dygtige pressedamer, som gør et stort arbejde for at levere et flot, nypresset stykke tøj. Vores motto er: ”Vi presser med god tid og kærlighed.” Beder kunden om ”Kilorens”, bliver tøjet kun renset. Det bliver hverken pletbehandlet eller dampet/presset. Kilorens egner sig bedst til sweaters og trøjer.

Til sidst bliver tøjet sorteret og pakket, så det er klar til afhentning.

Hos WAXI sætter vi en ære i at give tøjet en skånsom luksusbehandling. Leveringstiden på rensetøj er normalt en uge.


WAXI VASKERI OG RENSERI
Borgediget 21 B
4000 Roskilde
CVR: 42600695
Kontaktinformationer:
info@waxi.dk
tlf.: 46 35 75 75
Åbningstider:
Åbent hverdage kl. 7-17.30
Lørdage og kl. 10-13
Søndag lukket